ANNAS HIMMEL af Stian Hole

Inspiration til at arbejde med billedbogen i danskundervisningen på mellemtrinnet.

Indledende tanker

Om denne guide
Formålet med denne litteraturguide er, at give mellemtrinslærere mulighed for at bruge ANNAS HIMMEL i undervisningen og med guiden sikre en række overvejelser og værktøjer i relations til danskundervisningen.

Om ANNAS HIMMEL – Bogens handling

Den originale forfatter og illustrator Stian Hole, som står bag de prisbelønnede billedbøger om drengen Garmann, fortæller i Annas himmel en poetisk, filosofisk historie om Annas rejse til himlen, hvor hendes mor efter sin død har nedsat sig som gartner. Billedbogen kan bruges fra 5-årsalderen og frem.

På den tungeste dag hvor kirkeklokkerne kalder, og det regner søm fra himmelen, vender Anna verden på hovedet og tager sin far med ud på en rejse, hvor man kan svømme med fuglene og flyve med fiskene. Forbi Marianergraven og Krabbetågen, helt ud til bunden af himmelen. 
“Gud er nok glad for en gartner. Han kan trænge til lidt hjælp med haven, når han har så meget andet at se til”, siger Anna.

Pressen skrev:

»Den norske forfatter og illustrator Stian Hole har begået en på samme tid tankevækkende og farvestrålende billedbog om livet og døden – og måske også alt, hvad der ligger derimellem. Annas himmel er en fremragende udgivelse, som understreger, hvorfor Hole allerede har vundet så mange priser for sine tidligere bøger.«
****** – Trine Wøldiche, KultuNaut 

»Norske Stian Hole gør det igen. Skriver og illustrerer en filosofisk og forførende billedbog for børn i alle aldre. Hans nye billedbog rammer denne helt specielle ”Holeske” tone. Annas himmel synger en stor sang, lavt og stille. Meget er skrevet om døden i bøger for børn. På godt og ondt. Men ingen skriver og skaber billeder som Hole … Stian Hole har skrevet et eventyr uden sin lige. Et lille mesterværk, der mest af alt fortjener at være i stilheden, der sænker sig, da bogen lukkes.«
****** – Kenneth Jacobsen Bøye, Nordjyske Stiftstidende 

»Bestemt ikke nogen lettilgængelig bog med billeder i. Men for dem, der finder den, er det en åbenbaring.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Hole evner i Annas himmel, emnet til trods, at skabe en positiv og trøstende fortælling, som er let, men ikke overfladisk. Den er sugende smuk med en kant.«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske 

»Den smukkeste børnebog nogensinde«
– Julia Lahme, blogger og forfatter

»Det er det magiske ved Stian Holes billedbøger: Man bliver aldrig færdig med at betragte collagerne, der viser en verden, hvor proportioner og dimensioner er sat ud af spil og alt vises i et forvrænget, men ikke forkert billede. Alt er, som det skal være, og så alligevel overhovedet ikke … På trods af collagernes og tekstens detaljerigdom er der ikke et gram tilfældighed eller overflødighed i Annas himmel. Allerede fra bogens omslag inviterer Anna læseren i fuld fart ind i sin himmel, hvor et lyst sind sørger. Hvor døden mødes med leg uden at blive mindre alvorlig af den grund.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»En poetisk billedbog om sorg og glæde af den fine og særprægede slags, der bestemt bør have en plads i billedbogskrybberne.«
– Susanne Dahl Jensen, Lektør 

»Sproget i Stian Holes bøger er underspillet på en rar måde, men Holes egentlige force er hans illustrationer. Ved at blande fotografier, tegninger og illustrationer skaber han en særlig tidløs stemning, der bevæger sig et sted mellem drøm og virkelighed. Illustrationerne i Annas himmel er fantastisk smukke, farverige, opfindsomme og humoristiske. Der er så mange detaljer at fordybe sig i … Der er stof i den til mange gennembladninger og samtaler om alt mellem himmel og jord.«
– Helle Eeg, Litteratu.Nu 

»I Annas himmel påkalder Stian Holes digitalt mestrede collager sig trods en udmærket tekst simpelthen al opmærksomhed. De er fnuglette og knivskarpe, fulde af farver og humor og smerte, der er overraskende på en måde, der giver nye erkendelser … Det er en smuk bog for børn fra fire og opefter, fuld af sorg og trøst og mærkelige efterretninger fra dette sted, vi kun kan danne os billeder af – men som spørgelystne, modige børn som Anna heldigvis tvinger os til.«
– Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

»Stian Hole brillerer endnu en gang med et gennemarbejdet billedsprog mættet med symbolik og detaljer, som skriger på fordybelse. Denne anmelder har været noget tid om at vænne sig til det udtryk, Stian Hole har. Med Annas himmel er ethvert forbehold forsvundet.«
****** – Bjarne W. Andresen, JARGO

https://forfatterweb.dk/oversigt/hole-stian

Handlingen

Anna sidder i på gyngen i haven, mens kirkeklokkerne kalder i det fjerne. Annas tanker flyver og hun og far flyver med. Mor er her ikke længere og alt er ændret. Anna og Far taler om Gud og Anna spotter et hul i himlen og sammen rejser de til himmels. Selv om de ikke finder mor, får de alligevel indsigt i hvad himlen gemmer på. Annas barnlige spørgelyst møder farens voksne åbenhed og i denne kombination sker udviklingen.

Hvert opslag er et kunstværk i sig og kræver fortolkning – bogens bør læses flere gange. Teksten indeholder mange sproglige billeder og er sprogligt underspillet pga. af barnefortællerstemmen, men gør kun at udtrykket forstærkes. Det fantastiske, eventyrlige og realistiske mikmaks skildres let og elegant og gør bogen læsbar med stort fortolkningspotentiale for elever i indskolingen og opefter.

Om Forfatteren – STIAN HOLE

Stian Hole er født i 1969 og opvokset i Hokksund i Norge. I dag bor han i Oslo med sin kone og sine tre børn. Han er uddannet designer fra Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo og arbejder i dag som illustrator af blandt andet bogomslag til nogle af Skandinaviens største forfattere som Lars Saabye Christensen, Jostein Gaarder og Jan Guillou. Hole debuterede som forfatter i 2005 med billedbogen ”Den gamle mannen og hvalen”, som blev tildelt Kulturdepartementets debutantpris. Siden da har anerkendelse og priser skyllet ind over Hole, og for sine bøger om den tænksomme dreng Garmann har han blandt andet modtaget den prestigefyldte norske litteraturpris Brageprisen hele to gange.

Analyse

Annas himmel er en skønlitterær billedbog skrevet og illustreret af den norske forfatter Stian Hole. Den danske udgave er oversat af Naja Marie Aidt og bogen er udgivet i 2013. Bogen indeholder 20 opslag foruden satsblade for og bag samt for- og bagside. Ét opslag består af én illustration og der er tilhørende tekst for hvert opslag på nær et enkelt opslag, som ikke indeholder tekst.

Det ekspanderende og komplementerende billedbogsværk er en episk fortælling om den ca. 8-årige pige Anna, der har mistet sin mor og Annas far. Barnets har således en fænomenlogisk tilstedeværelse i værket samtidig med at faderen og forfatteren udgør en voksen sprogligggørelse. Værket præsenteres i en panoramisk scenisk fremstillingsform, fordi teksten via sin dialogiske brug af direkte tale og sine pointerende beskrivelse får skabt et underspillet sprogliggørelse i kraft af dialogen mellem en far og hans 8-årige datter. Bogen er skrevet i 3. persons eksplicit alvidende fortæller i præsens .

‘Annas himmel’ er på den ene side realistisk, fordi samtalen mellem Anna og Far er realistisk, men fantastisk, da Anna og fars rejse jo ikke fysisk lader sig gøre. Bogen kræver at læseren accepterer forholdet mellen det realistiske og det fantastiske univers, som der præsenteres. Rejsen bør anskues, som Anna og fars fælles dagdrømmeri og et møde mellem forældre/barn i en sorgproces. Anna og fars samtale skildrer både hhv. en lille piges følelser i forbindelse med moderens død og hhv. en mand, der har mistet sin kone og moderen til sit barn. Store følelser er på spil og gøres konkrete i denne samtale. Bogens illustrationer byder på et kunstnerisk udtryk, som virker forstærkende og hvor de store følelser udtrykkes langt kraftigere end teksten udtrykker det.

Som prosagenre adskiller billedbogen sig fra andre genre ved at være repræsenteret af to fortællerplaner, hhv. tekstsiden og hhv. billedsiden, der tilsammen udgør værkets ikonotekst. Derfor er det ofte i forholdet mellem de to modaliteter at det særlige viser sig for læseren. I Annas himmel har illustrationer så meget at byde på, og tilfører værket ny mening for hver genlæsning. Billederne fremstår collageagtige med en blanding af fotografilignende elementer, photoshoppede grafiske elementer og animationsgrafik. Der er mange symboler repræsenteret i illustrationerne; herunder eksempelvis elefanten, der symboliserer visdom og renhed, påfuglen, der symboliserer sol, opstandelse og evigt liv, kaninen, der symboliserer det spirituelle, klarsynet og kærligheden, vandet, der symboliserer livets skød samt ringe i vandet, der symboliserer at budskabet spreder sig. Bogen bugner af forskellige symboler og giver god mulighed for eleverne kan gå på opdagelse.

Hvad med ankeret rundt om elefanten fod? Hænger Anna fast i fortiden og hvordan kan man komme tilbage til livet efter at have mistet sin mor? Anna vender tingene på hovedet og forstår at tingene har to sider. Hvorfor kan Gud ikke gøre ondt til godt?

‘Annas himmel’ rummer oceaner af muligheder for at bruge bogen i undervisningsøjemed både som ramme om et billedbogsforløb og mundtlighedsforløb.

Billedbogen – teori

I arbejdet med billedbøger skelner Christensen mellem Ikonotekst og Fortællingen. Ikonotekst er bogens samlede udtryk. Fortællingen er det fiktive narrative forløb der fortælles gennem, herunder selve teksten, den verbale nedskrevne del samt det visuelle udtryk eller illustrationer.

Billedbogen karakteriseres som værende en del af bogmarkedet og udgives i bogform, teksten kan analyseres på et litteraturvidenskabeligt grundlag, det vil sige på samme vilkår som andre formere for litteratur.  Billedsiden er et visuelt udtryk der præsenteres i forbindelse med et narrativt forløb og disse kan analyseres med billedanalytiske metoder. Tekst og billeder bør ikke betragtes som hinanden modsætninger, fordi de begge som tegnsystemer indgår i billedbogens samlede udtryk. Som oftest præsenteres billedbogen for børn i en højtlæsningssituation. Billedbogen opstår på lige fod med alle andre kulturelle udtryk, med udgangspunkt i social kontekst, normer, ideologier mm. Der findes en række særegne træk for billedbogen.

Christensen definerer billedbogen på følgende måde:

” En bog, der enten i et samspil mellem tekst og billeder eller gennem billeder alene formidler et fiktivt narrativt forløb, fortalt med barnet som implicit læser, og i udgangspunkt ofte produceret til en fortællesituation, hvor teksten læses højt for barnet”. (Christensen 2003: 62-63).

Henholdsvis det verbale og den visuelle fortælling i billedbøger opfylder forskellige funktioner, hvilket definere billedbogen som en multimodal tekst. Teksten er den der forankrer en fortællerstemme og repræsenterer dermed den måde, hvorpå teksten forholder til sig til læseren. Teksten er et udtryk for en bestemt form for virkelighedsgengivelse, som kan undlade eller inddrage en metabevidsthed om sin egne status som tekst samt det at den fungerer i et samspil med den visuelle del. Det visuelle beskriver scenen for handlingen og forankres i en bestemt geografisk og historisk kontekst – der vælges et særlig visuelt udtryk og minetisk genre. I forhold til billederne er det synsvinkler og afstande, som beskriver hovedpersonens position i forhold til modtageren og andre afbildede personer.  

Professor i børnelitteratur Maria Nikolajeva inddeler billedbogen
i forskellige kategorier; fra den symmetriske billedbog, hvor tekst og billede er parallelle og skaber gentagelser, altså redundans, til den ambivalente eller kontrapunktiske, hvor tekst og billede er modstridende og fortæller forskellige historier. Imellem de to kategorier findes den ekspanderende billedbog, hvor billedsiden udvider og forstærker det tekstlige udtryk og omvendt. (Nikolajeva 2004). I ‘Annas himmel’ er der tale om en ekspanderende og symmetrisk billedbog.

For at få fuldt udbytte af billedbogens didaktiske potentiale er det, som beskrevet i det ovenfor, en fordel at arbejde med både tekst- og billedanalyse og forholde sig til relationen mellem disse, idet genren i modsætning til f.eks. romaner netop tilbyder
dette ekstra lag. Indenfor billedbogsteori anvendes begrebet ikonotekst, når der er tale om hele værket fra for- og bagside til satsblade og selve brødteksten samt illustrationerne. Det kan være interessant at arbejde med helhedsudtrykket i ‘Annas himmel’, altså ikonotekst, for at få et større udbytte af værket. Tekst- og billedsiden har hver sit udtryk og sin egen poesi, og de to planer forstærker og ekspanderer hinandens udtryk og henvender sig til læseren på forskellig vis. Dette giver anledning til at der i undervisningsøjemed bør fokuseres på dette.

Mundtlighed – teori

Haugsted mener at der grundlæggende er to mål med mundtlige aktiviteter i skolen. Målene er dels at forbedre læringsudbyttet samt dels at lære om mundtligheden. For at fremme læringsudbyttet nævnes de teoretiske perspektiver om hhv. det flerstemmige klasserum, CL-strukturer samt brug af litteratursamtaler i undervisningen. For at lære om mundtligheden herunder færdighed i at udtrykke sig godt og sikkert mundtligt, færdighed i lytte og deltage aktivt i samtaler, færdighed i at udtrykke sig mange forskellige genrer og forskellige mundtlige udtryk, få viden om mundtlige genrer og deres brug og for at kunne reflektere over, analyse og bedømme mundtlige udtryk og kvaliteter. Det essentielle ifølge Haugsted er, at talesproget ikke udvikles af sig selv, men udvikles i samvær og undervisningsprocesser og at der derfor er behov for og krav jf. fælles mål, om at eleverne talesprog udvikles aktivt gennem deres skoleforløb.

Haugsted skelner mellem to forskellige sprogformer, der både gør sig gældende i tale og skrift. Der er tale om henholdsvis den uformelle sprogform og den formelle sprogform. Kendetegnende for den uformelle sprogform er at den er dialogisk, implicit, varieret og med psykologisk nærhed. Den formelle er karakteriseret ved at være monologisk, eksplicit, standardiseret og med psykologisk afstand.

Der findes forskellige teoretiske perspektiver, som er relevante for mundtlighedsperspektiver i skolen, men herunder skitseres kort de perspektiver som er relevante for dette undervisningsforløb.

Retorikken er karakteriseret i aspekter vedrørende den retoriske pentagram:

Den mundtlige kommunikation er afhængig af disse faktorer og alle faktorerne er indbyrdes afhængige af hinanden.

Indenfor det retoriske felt kan taleren arbejde med følgende faser:

• De fem forarbejdningsfaser; Inventio, dispositio, elocutio, memoraria, actio.

1. Inventio (at samle stof og finde på)
2. Dispositio (at ordne stoffet)
3. Elocutio (at vælge sprog og stil)
4. Memoria (at huske talen)
5. 5. Actio (at fremføre talen)

Trods dét at dette forløb er rette mod mellemtrinselever vil det være hensigtsmæssigt at introducere eleverne for faserne ovenfor dog uden fokus på de latinske betegnelser.

For at arbejde aktivt og proces- og udviklingsorienteret med eleverne mundtlighed er responsguiden herunder er konkret værktøj.

Fonnesbæk Skyt introducerer responsguiden til evaluering af mundtlige processer i en procesorienteret mundtlighedspædagogik.

Eleverne laver optagelser på mobiltelefon/tablet af en fremlæggelse eller oplæsning og følger de 3 trin i responsguiden. Dette metode gør arbejde med mundtlighed håndgribeligt, at øger eleverne opmærksomhed og fokus mod et struktureret og fokuseret arbejde med mundtlighed.

En konkretisering af forskellene mellem tale og skrift kan være fordelagtigt i undervisningsøjemed, da det her bliver synliggjort for eleverne, hvorledes mundtlighedsaspekter bliver danskfaglige. Herunder høre/synssans, konteksten, hvor den mundtlige tekst fremføre og den skriftlige tekstliggøres. Yderligere hvorledes organiseringen af de forskellige kommunikationsformer er forskellige f.eks. i sætningsopbygningen og mundtlighedens afhængighed af konteksten og de øvrige deltagere i kommunikationen. Endvidere det visuelle over for det akustiske. (Bonde Nissen, 2003: 154-155).

Der er i undervisningsforløbet – Mundtlighed taget højde for ovenstående perspektiver og forløbet indeholde en række aktiviteter, hvor der arbejdet målrettet, struktur og procesorienteret med elevernes mundtlighed.

Fælles mål

Læringsmål i elevsprog
◆ Du kan stille spørgsmål og give et bud på et svar til noget i
fortællingen, du undrer dig over, og som du mener, kan føre
til dybere forståelse af noget væsentligt.
◆ Du kan bidrage til en nærmere undersøgelse af Annas og
fars tanker, følelser, udvikling og forhold til hinanden
ved at analysere et opslag i bogen.
◆ Du kan finde fortælleren i både skriftlig tekst og billede. ◆ Du ved hvordan de to planer i billedbøger påvirker fortællingen

◆ Du kan arbejde med en billedbogs ikonotekst
◆ Du kan skabe et nyt opslag, hvor du fortsætter fortællingen,
og hvor du derigennem giver udtryk for, hvordan du tolker
væsentlige elementer i fortællingen.

Forløbet tager udgangspunkt i billedbogen som multimodal tekst og følgende viden- og færdighedsmål bliver behandlet i forløbet:

Forløbet

Forløbet er planlagt til 4. lektion med fokus på billedbogen som genre og fortolkning. Forløbet egner til til brug på 3. – 4. klassetrin i dets nuværende form, men kan bruges på 5. -6. klassetrin, med enkelte ændringer – ligesom det får betydning i hvor høj grad den enkelte skoleklasse har arbejdet med billedbogen som genre tidligere.

Forløbet giver mulighed for at arbejde yderligere 3. lektioner med kreation af eget opslag, hvor fokus er meddigtning og æstetisk arbejde.

Lektion 1 (45 min.):

Før læsningen:
Du og din makker skal, inden din lærer læser ‘ANNAS HIMMEL’, se nærmere på forsiden, bagsiden, satsblade og titelblad, og forestille
jer, hvad bogen mon handler om. Det gør I ved at svare på nedenstående
spørgsmål.

Forsiden

Hvad får titlen “Annas himmel” jer til at tænke på?

Hvad med ordet himmel?

Hvad er der på billedet?

Hvilken stemning skaber billedet?

Hvordan er farverne?

Bagsiden

Hvad er der på billedet?

Skriv alt hvad I ser på billedet ned i hæftet

Hvad fortæller teksten?

Hvilke personer er nævnt?

Hvor tror I de tager hen?

Satsbladene

Satsblade – starten (Søm): Hvad er der på billedet? Hvordan hænger det sammen med bagsideteksten og bagsidebilledet?

Satsblade – slutningen(Jordbær): Hvad er der på billedet? Hvad tænker I om bogens slutning, når I ser disse billeder?

Opfølgning i plenum, hvor læreren noterer stikord på tavlen.

Lektion 2 (45 min.):

Læsning af bogen:

Bogen læses højt af læreren og vises samtidig på smartboard.

I dybden med et opslag:

Se på opslag 6

Hvad forstiller billedet?

Hvilke farver er der overvejende brugt?

Hvorfor er der så mange øjne på billedet?

Hvad kan det fortælle os?

Hvad viser påfuglen?

Symboliserer den noget?

Hvordan hænger det sammen med teksten?

Noter: Påfugl symboliserer opstandelse, evigt liv, Solen (især dens opgang), himmelhvælving og stjerner, øjne, skønhed og pragt, men også forfængelighed og hovmod. Det er især dens halefjers vifteform og “øjne”, der har medført symbolikken.

Lektion 3 og 4 (90 min):

Genlæsning af bogen:

Eleverne kan tage stikord, men bogen læses igen. Der lægges vægt på, om eleverne får øje på nye ting i bogen, som de ikke havde lagt mærke til ved første gennemlæsning samt at få øje på andre symboler. Disse gennem til senere litteratursamtale.

Sammenligning:

Sammen med din makker skal du sammenligne to opslag. Brug disse notatark.

Sammenlign opslag 1 med opslag 20:

Svar på spørgsmålene herunder – skriv ned på notatark.

Hvad ser I på opslag 1?

Hvad ser I på opslag 20?

Hvad er anderledes ved de to opslag?

Hvorfor tror I det er sådan?

Hvordan hænger det sammen med handlingen i bogen?

Efter læsning:

Litteratursamtale:

Alle elever skal føle sig trygge ved at sætte ord på den første,
vigtige oplevelse. Her lægges grundlaget for det at læse litterært,
det vil sige med blik for, hvad teksten siger (indhold/
tema), hvordan den siger det (æstetik/formsprog), og hvorfor
jeg tænker om den, som jeg gør (litteraturoplevelse og -erfaring).
I den ”frie” litteratursamtale er det lærerens rolle at hjælpe
eleverne til at sætte ord på deres oplevelse, samtidig med,
at fokus på teksten hele tiden fastholdes

Åbne spørgsmål til værket og arbejdet:

– Tag udgangspunkt i elevernes besvarelser på notatarkene og lad samtalen udspringe herfra.

– Tag udgangspunkt i elevernes stikordsnoter fra genlæsningen.

– Er der nogle spændende ting i bogen, som er kommet frem efter genlæsningen?

– Hvordan har det været at arbejde med denne bog og hvorfor?

– Hvad har vi lært?

Yderligere arbejde – 3. lektioner:

Arbejde med egne opslag – udtrykke sig i billeder med fokus på æstetik.

Fagdidaktiske udfordringer – billedbøger

I arbejdet med billedbøger i skolen er der en række fagdidaktiske udfordringer grundet nyere billedbøgers kompleksitetsgrad. Når elever i indskolingen og på mellemtrinnet undervisningen møder en æstetisk udtryksfuld bog som ‘Annas himmel’ stiller det krav til, at eleverne forholder sig kritisk og undrende i mødet med værket. Til dette behøver eleverne hjælp og de faglige værktøjer bliver afgørende for elevernes oplevelse og tolkning. I samspillet mellem tekst og billede opstår der et ‘ekstra rum’, der er flertydigt og stiller krav til elevernes evner til meddigtning. Trods dét at moderne billedbøger indeholder komplekse sproglige konstruktioner, intertekstualitet samt kunstneriske æstetiske udtryk og at eleverne i indskolingen/mellemtrinnet næppe forstår alle lag kan billedbogen netop pga. billedsiden, være et godt konkret udgangspunkt for begyndende litterært arbejde (Trinmål efter 2. kl.). Billedbogen fremstiller et handlingsforløb, der konkretiseres for barnelæseren. Diversiteten i elevgruppen kan være udfordrende i undervisningen, fordi tolkningen afhænger af børnenes individuelle forudsætninger og erfaringer. Tematikkerne i moderne billedbøger er ofte eksistentielle og af dannede karakter, hvilket udgør en god mulighed for gode samtaler om svære emner. I ‘Annas himmel’ er temaerne: dét at miste, sorg, forældre/barn forhold, gud og liv efter døden?.

Multimodalitet i undervisning rummer store potentialer elevernes læring i danskfaglig sammenhæng, hvor forskellige elevers forskellige kompetencer kan udnyttes.

Brug forløbet med mundtlighedsfokus

Der bliver arbejdet med følgende mål i forløbet, hvis der arbejdes ud fra et mundtlighedsperspektiv. Samtidig bliver der arbejdet med ovenstående mål i tilknytning til arbejdet med billedbogen.

Videns- og færdighedsmål: Mundtlighed

Efter 4. klassetrin – 1. trinsmål (3. klasse)

Kommunikation:

• Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper
• Eleven har viden om samtaleregler
• Eleven han forstå eget og andres kropssprog
• Eleven har viden om stemmen og kroppens virkemidler og kropssprog

Forløb – Mundtlighed (tillæg)

Da forløbet tager udgangspunkt i arbejdet med billedbogen ‘Annas Himmel’ tages der udgangspunkt i de samme undervisningsaktiviteter som ovenfor, men fokus lægges på arbejdet med elevernes mundtlighed. Forløbet tager udgangspunkt i de 3 faser før, under og efter læsningen.

Før læsningen:

Anvisningen ovenfor følges, hvor eleverne parvis besvarer spørgsmålene til forside, bagside og satsblade. Læreren vælger 2 spørgsmål til hver elev, som de særligt skal overveje at være i stand til at besvare mundtligt. Læreren stilladserer eleverne til at være korrekte og præcise i deres besvarelse. Eleverne sidder på deres plads, mens der tales om besvarelserne i plenum. Alle elever kommer til orde og læreren evaluerer hver elev ved at fremsige én god ting ved besvarelse og én ting som kan blive bedre.

Brug notatark 1 til denne aktivitet.

Under læsningen:

Eleverne skal i dybden med opslag jf. ovenstående.

Eleverne vælger selv 2 af de 7 spørgsmål, som de ønske at besvare mundtlig. De præsenterer for hinanden og præsentationerne optages på video vha. iPad.

Eleverne ser videoerne sammen og giver feedback til hinanden. 3 gode ting og 3 ting, der kan blive bedre. Kritik formuleres som forbedringsforslag.

Videoen herunder vises for eleverne inden arbejdet.

Efter læsningen:
Efter genlæsningen af ‘Annas himmel’, hvor eleverne samtidig noterer stikord med fokus på, om der ved genlæsningen dukker nye ting op, som eleverne ikke havde lagt mærke til ved første gennemlæsning. Noterne gemmes bruges i arbejdet med sammenligning af to opslag og gemmes til afslutningen af forløbet jf. litteratursamtalen.

Eleverne skal parvis arbejde med sammenligning af to opslag jf. forløbet overfor.

Eleverne taler om alle spørgsmålene og forbereder sig på at besvare følgende spørgsmål i videopræsentation:

Hvad er anderledes ved de to opslag?

Hvorfor tror I det er sådan?

Hvordan hænger det sammen med handlingen i bogen?

Læreren besvarer de 3 spørgsmål og agerer rollemodel for eleverne.

Eleverne har derefter 10. min. til at evaluere sig selv ved at sammenholde videomaterialet med lærerens besvarelse. Elevernes selvevaluering kan benyttes fremadrettet. Læreren roterer mellem eleverne og taler med så mange som muligt om processen for herved at støtte eleverne målrettet i udviklingen af deres mundtlige kompetencer.

Forløbet afsluttes som beskrevet ovenfor med litteratursamtale i plenum samt evaluering.

Fagdidaktiske udfordringer – mundtlighed

Da alle elever allerede i førskolealderen mestrer talen, kan det være svært at få eleverne til at få øje på vigtigheden af, at undervisningen er centreret omkring dette aspekt. Talen er den primære kulturteknik – og mange elever vil opleve diskussioner, dialoger og gruppe/klassesamtaler som blot ‘at snakke’. ’ Trods dette er det vigtigt, at eleverne oplever, at mundtlighed er forbundet med nærvær, autenticitet og personligt engagement – hvilket kan præciseres i undervisningssammenhænge. (Bonde Nissen, 2003 : 158).

Haugsted mener, at på trods af at fælles mål i høj grad behandler det mundtlige felt og fordrer dansklæreren til at undervise i mundtlighed, findes der kun i mindre grad forskellige traditioner for undervisning og forskning indenfor dette felt. (Haugsted, 2004: 293). Dette medfører, at feltet i undervisningsøjemed er sværere at tilgå.

Litteratur i

Christensen, Nina: Den danske billedbog 1950-1999- teori, analyse, historie, 1. udgave 2003.

Bonde Nissen, Alice: Mundtlighed i dansk i Lærerprofiler i dansk, 1. udgave. Samfundslitteratur 2014.

Gissel, Stig Toke: Medie didaktik i teori og praksis. 2. udgave. Hans Reitzels forlag 2016.

Hausted, Mads Th.: Mundtlighed og retorik i dansk i Mosaikker til danskstudiet. Hans Reitzels forlag 2010.

Hole, Stian: Annas Himmel. 1. udgave, 1. oplag på dansk v. Naja Marie Aidt. Høst og Søn 2013.

Nikolajeva, Maria: Billedbogens puslespil, Oversat af Nanna Gyldenkærne. Høst 2004.

Web:

https://forfatterweb.dk/oversigt/hole-stian

http://rosinante-co.dk/forfattere/stian-hole